Tak for din henvendelse, som nu er registreret.

Vi vender tilbage snarest muligt.

OK

Kontakt mig i dag

Det siger mine klienter

Problemer med Angst

"Jeg kom fordi jeg kæmpede med angst. Jeg var bange for, at jeg aldrig ville kunne rejse, tage til koncert, køre i bus, være i menneskemængder - uden hele tiden at frygte et angstanfald og vejrtrækningsproblemer. Tanken om sådan et liv kunne jeg bare ikke have. I terapien begyndte jeg pludselig at mærke min krop - ben, arme, åndedræt - og kom i kontakt med mig selv. Det åbnede sorte huller fra mit liv, som jeg havde glemt. Da vi startede huskede jeg ingenting fra før 9 år - der var helt lukket - pludselig åbnede min hukommelse fra barndommen sig. Det var helt vildt. Angsten er forsvundet. Min adgang til kroppen hjalp mig. Før var der lukket fra hovedet og ned - nu mærker jeg mine følelser og det er nemmere at mærke mine behov. Mit liv nu er ikke så bekymret, jeg forstår mig selv og jeg kan sætte ord på følelser, der før var fremmede. Jeg husker nu det, som min krop husker. Mit mål var at kunne rejse og jeg har været i Bali på en fantastisk tur - uden angst."

Emilie, 26 år

Restaurant Manager

Depression

"Mit humør var meget svingende og mit selvværd lavt. Jeg havde længe følt, at mit liv var rodet. Jeg var blevet skilt (min beslutning), var flyttet, havde solgt min butik og var utilfreds med mit arbejde. Havde haft et on-and-off forhold med en ungdomskæreste, som ikke rigtig blev til noget og afsluttede det i foråret (selvom jeg egentlig ikke havde lyst til det). Mine børn er ved at være store og klarer meget selv. Jeg fortalte om mit liv, og Ingrid lyttede intenst og interesseret. På grund af min egen forvirring havde jeg svært ved at nå ind til kernen af mit problem, og det var Ingrid god til at hjælpe med. Hun noterede, vi tegnede, spurgte ind til mit liv, fik mig til at komme ned i kroppen ved øvelser, og vi fik snakket om mine drømme og analyseret dem på en god og saglig måde. Efter et halvt års forløb føler jeg, at jeg er nået videre med mig selv. Jeg skal fortsat arbejde med min positive udvikling, for at føle mig som et værdifuldt menneske."

Kvinde, 52 år

Indretningsarkitekt

Sexuelle blokeringer

"Jeg kom til Ingrid med nogle kropslige blokeringer, som gjorde det svært at slappe af under sex. Jeg ville gerne have et barn og var nervøs for, om dette ville påvirke min evne til at blive gravid samt håndtere det at være gravid. Ved hjælp af øvelser fik vi fjernet blokeringerne, og jeg blev bedre til at komme ’ud af hovedet og ned i kroppen’. Det har gjort mig mere afslappet og modtagelig. I slutningen af forløbet blev jeg gravid og nyder nu, at der vokser en lille pige i min mave. Jeg er overbevist om, at terapien har gjort min graviditet nemmere, og jeg føler mig bedre rustet til den forestående fødsel. Samtidig er barnets far også taknemmelig for den positive indvirkning på sexlivet…"

Anne

Entreprenør

Børn af alkoholikere

"Din analyse i torsdags var ret overrumplende og meget præcis. Du fik sagt nogle ting, jeg ikke selv har været i stand til at sætte ord på. Det var ligesom at blive lukket ind i et helt nyt rum med livsændrende muligheder. Vel at mærke et rum i min underbevidsthed, jeg ikke vidste eksisterede. Meget underligt. Jeg havde ikke regnet med, at du kunne uddrage noget så værdifuldt på baggrund af vores 10 runder, og jeg er indstillet på at komme af med de gamle vaner og få lavet en seriøs omprogrammering, der kan bringe glæden ind i livet igen. Når jeg kigger tilbage er det ligesom, at jeg har været fanget af nogle mønstre, jeg ikke troede kunne være anderledes. Det er meget skræmmende, og på høje tid at få ændret."

Anonym


"Jeg er superglad for den hjælp det har været at tale med dig indtil nu, og det har sat mange tanker i gang. Tanker som graver dybt ned i min rygsæk. Det har givet mange øjenåbnere, og jeg er klar over at der er langt igen. Det har til gengæld vist at der er en vej som er langt mere frugtbar end den jeg mentalt har bevæget mig af i hele mit liv."

Mand, 52 år

Entreprenør


"Det er helt fantastisk bare at give mig lov til at være et almindeligt menneske - jeg løb eremitageløb og havde en skøn dag."

Mand, 42 år

Filminstruktør

Uro i kroppen og søvnløs

"Min uro er næste helt væk. Jeg har fået mit liv tilbage. Det er som om det ikke griber fat på samme måde mere. Mit humør er bare meget bedre - det depressive låg er lettet. Jeg sover mere - før var det 3 timer, nu er det 5-6 timer. Før var morgnerne helt forfærdelige - nu kan jeg ligge og slappe af. Før kørte mine tanker hele tiden - nu kan jeg være til stede, hvor jeg er. Jeg har fået det meget bedre - det kan slet ikke sammenlignes. Jeg er ikke ked af det hele tiden. Jeg er holdt op med at være besat af min x kæreste. Jeg kan være til stede og nærværende med min søn og være glad. Når jeg underviser er jeg engageret og med - før kørte tankerne hele tiden på min x og andre ubehagelige ting."

Mand, 43 år

Skolelærer

Ingrid Aller
Eksam. psykoterapeut

Jeg er eksamineret psykoterapeut fra EFT Instituttet i København. Jeg har klinik centralt i København og yder terapeutisk støtte til dig, der kæmper for at klare det daglige liv.

Brug kontaktformularen eller send en SMS for at aftale en tid

20 22 75 71 Skriv besked

Eksamineret psykoterapeut

Newline
Newline

Jeg samarbejder med

Klinik i København

Klinik i København